Byvandring i sporene på de danske jøder i Gilleleje

Vandreturen følger de jødiske flygtninges vej gennem det lille fiskerleje fra de ankom med ekstratog på stationen til den dramatiske nat på kirkeloftet i oktober 1943.

Vandreturen følger de jødiske flygtninges vej gennem det lille fiskerleje fra de ankom med ekstratog på stationen til den dramatiske nat på kirkeloftet i oktober 1943.

Foto: Presse

Den 7. oktober inviterer Museum Nordsjælland og Dansk Jødisk Museum til en historisk vandring gennem Gilleleje. 

Den 5. oktober 1943 klokken 19.30 rullede et ekstratog ind på Gilleleje Station. Ombord var dansk jødiske flygtninge, som håbede at finde en vej over Øresund og i sikkerhed i Sverige. Den 6. oktober hjalp Gillelejes fiskere med at sejle flygtninge over Øresund. Og den 7. oktober ventede 60 mennesker på kirkeloftet i Gilleleje på at komme i sikkerhed – en rejse, der endte katastrofalt.

I år, 83 år senere, går museumsinspektør Søren Frandsen i sporene på de tre dramatiske døgn i det lille fiskerleje i 1943 på en guidet vandring gennem Gilleleje. Det bliver en rejse gennem historier om tragedier, men også om medmenneskelighed, håb og mod.

Vandreturen følger de jødiske flygtninges vej gennem det lille fiskerleje fra de ankom med ekstratog på stationen til den dramatiske nat på kirkeloftet i oktober 1943.

- Søren ved alt om de danske jøders flugt fra Gilleleje til Sverige under krigen – han har talt med overlevende og efterkommere og de tre dage fra den 5. til den 7. oktober er en del af hans kerneområde. Jeg er sikker på, at det bliver en tankevækkende, rørende og ikke mindst lærerig tur, siger Kirsten Egholk, afdelingsleder for Nyere Tid på Museum Nordsjælland.

Fra stationen til kirkeloftet

Turen begynder foran stationsbygningen klokken 16.00 og fortsætter til stejlepladsen ved Havnevej. Her fortæller Søren Frandsen om den 6. oktober, hvor desperate flygtninge forsøgte at sikre sig en plads på skonnerten Flyvbjerg mod Sverige.

Næste stop er Gilleleje Kirkeloft, hvor flygtningene gemte sig i de tidlige morgentimer den 7. oktober. Vandringen slutter i haven ved Gilleleje Museum på Østergade 20, hvor en af de fiskerfamilier, der sejlede flest flygtninge til Sverige, boede. Her trækkes historien videre til fiskernes og byens kamp under resten af besættelsen. 

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...