Her i vinterhalvåret kan man om mandagen og onsdagen møde en bibliotekar på Kalundborg Bibliotek frem til klokken 21. Samtidig inviterer Biblioteksklubben indenfor til caféaftener, hvor der både bydes på historie, rejser, litteratur og natur.
I oktober måned ser programmet ud som følger:
Mandag den 5. oktober: Sommerhusets historie på Røsnæs. Bjarne Rye Nielsen og Dorete Dandanell tager publikum med på en rejse gennem Røsnæs' sommerland og historierne om mennesker, huse og landskab.
Onsdag den 7. oktober: Krig, kærlighed og krokodiller. Mette Ehlers Mikkelsen deler historier fra sine rejser verden rundt.
Mandag den 19. oktober: Suppe, strik og sy. En aften med varme i både suppeskålen og strikkepindene.
Onsdag den 21. oktober: Bliv tryg i en digital hverdag. IT-ekspert Kasper Lindquist giver en introduktion til den digitale verden og nogle af de begreber og tjenester, vi møder i hverdagen.
Mandag den 26. oktober: En 5.200 år gammel drabssag. Hvordan efterforsker man et mord begået for mere end 5.000 år siden? Arkæolog og efterforskningsleder Anders Fischer går tæt på en usædvanlig arkæologisk kriminalgåde.
Onsdag den 28. oktober: På motorcykel over verdens højeste bjergpas. Globetrotter Villads Kok Mortensen har gennem 12 år kørt motorcykel i blandt andet Peru, Madagaskar, Indien, Nepal, Bhutan og Vietnam. Denne aften går turen til Indiens Himalaya.
Program, billetinformation og tilmelding findes på Kalundborg Bibliotekernes hjemmeside.