Herreklubber boomer i Køge

Herreklubberne blev startet for at styrke netværket mellem mænd gennem aktiviteter som grillaftener og hyggelige sammenkomster, men har siden fået et sundhedsfremmende fokus.

Herreklubberne blev startet for at styrke netværket mellem mænd gennem aktiviteter som grillaftener og hyggelige sammenkomster, men har siden fået et sundhedsfremmende fokus.

Foto: Presse

På få år er syv herreklubber skudt op i Køge Kommune, og knap 200 mænd er i dag en del af fællesskaberne. Herreklubberne skal forebygge ensomhed og skabe nye relationer, og med initiativet 'Det Bare Mænd' er fællesskabet også blevet en vej til mere motion og sundere vaner.

Det begyndte i Ejby i begyndelsen af 2023, og i dag er der syv herreklubber fordelt rundt i Køge Kommune med knap 200 medlemmer. Fælles for klubberne er ønsket om at skabe et fællesskab, hvor mænd primært i den erhvervsaktive alder kan mødes, få nye relationer og forebygge ensomhed.

Herreklubberne blev startet for at styrke netværket mellem mænd gennem aktiviteter som grillaftener og hyggelige sammenkomster, men har siden fået et sundhedsfremmende fokus. 

- Det startede med walk and talks, og så har det på medlemmernes præmisser udviklet sig derfra. Flere er blevet interesserede i at ændre deres livsstil og dyrke motion som eksempelvis cykling, bordtennis og floorball. Fællesnævneren er, at de fleste af mændene ikke dyrkede motion før, siger formand for Herreklubberne i Køge Kommune, Karsten Kjær i en pressemeddelelse.

Karsten Kjær forklarer, at fællesskabet spiller en stor rolle. Mange deltager ikke for at forbedre deres livsstil, men for at blive en del af et socialt netværk. Herfra udvikler mændene ofte sundere vaner, fordi de inspirerer hinanden til at holde fast i gode rutiner.

'Det Bare Mænd' fungerer også som supplement til det traditionelle foreningsliv. Herreklubberne når nemlig ud til de mænd, der sjældent engagerer sig i eksisterende idræts- eller foreningsfællesskaber.

- Vi oplever, at vi får fat i nogle mænd, som ellers ikke er en del af idrætsfællesskaberne. Det kan være mænd, der har mistet deres netværk eller står lidt skævt i livet. Her kan det være lettere at komme ind i et fællesskab, fordi man ikke skal præstere noget. Man skal bare møde op og bidrage til fællesskabet, lyder det fra Karsten Kjær.

Samarbejdet omkring herreklubberne indgår i Køge Kommunes strategi om at løse opgaver sammen med civilsamfundet og erhvervslivet.

- Herreklubberne viser, hvordan et lokalt initiativ i samarbejde med kommunen kan udvikle sig til et stærkt fællesskab, der både bidrager til trivsel, forebyggelse og sundhed. Det har fået enorm betydning for mange mænd, som er sluppet ud af ensomheden og ind i et sundt fællesskab, siger borgmester Ken Kristensen i pressemeddelelsen.

Efterspørgslen på fællesskabet vokser fortsat. Ejby Herreklub har 54 aktive medlemmer og omkring 70 på venteliste. 200 mænd er nu aktive på tværs af de syv klubber.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...