Spildevand fra husholdninger og virksomheder skal i den bedste verden gennemgå en grundig rensning, før det ledes tilbage til naturen. Desværre er det ikke altid tilfældet. Når store regnskyl rammer, løber betydelige mængder regnvand blandet med urenset spildevand direkte ud i vandløb, fjorde og hav.
- Denne leder udtrykker Sjællandske Nyheders holdning.
Omfanget - og konsekvenserne af disse overløb - bør vi naturligvis have et præcist billede af, og det er bare ikke situationen i dag. Mange overløb har ikke flowmålere, der helt eksakt ville kunne vise mængderne. I stedet benyttes modelberegninger. Og vi ser flere og flere eksempler på opsigtsvækkende forskelle på modeller og virkelighed.
Ved Fladså i Mogenstrup tæt på Næstved har Fladså Ålaug redegjort for, at et overløb tidligere blev opgjort til 3.181 kubikmeter. Efter etablering af flowmåling blev udledningen i 2024 opgjort til 124.007 kubikmeter.
I Faxe steg den indberettede udledning fra et overløb ifølge Miljøstyrelsens egne tal fra 126 kubikmeter i 2024 til 20.623 kubikmeter i 2025.
Miljøstyrelsen understreger i Faxe-tilfældet, at forskellen blandt andet kan skyldes forskellige nedbørsmængder og peger samtidig på muligheden for fejl i tidligere indberetninger. Bundlinjen er bare, at myndighederne kan konstatere voldsomme udsving uden præcist at sige hvorfor.
Derfor rammer et nyt borgerforslag noget væsentligt. Flere end 50.000 danskere har støttet et krav om blandt andet flowmålere ved spildevandsoverløb.
Disse spildevandsoverløb har fået en fremtrædende plads i diskussionen om vores pressede vandmiljø. Ikke mindst dele af landbruget har peget på overløbene som en del af problemet, når erhvervets egen udledning af kvælstof diskuteres.
På grund af uklarheden er det kun sundt at få fakta ind i den ophedede debat. Bedre data vil kunne vise, om den tilgængelige viden holder stik - at 1-2 procent af kvælstofudledningen på landsplan kommer fra overløb af urenset spildevand, mens landbruget står for omkring 70 procent. Eller om vi ganske enkelt undervurderer udledningen og dermed risikerer at overse problemer, som vi burde sætte ind over for.
Når vi skal bruge milliarder på at forbedre vores vandmiljø, er vi alle bedst tjent med, at indsatserne hviler på et solidt grundlag. For eksempel er det for nemt alene at skose landbruget, bare fordi udledning fra marker registreres. Alle væsentlige kilder til forurening bør undersøges ordentligt. Kun på den måde kan vi som samfund bruge kræfterne dér, hvor de gør mest gavn, og undgå endeløse diskussioner om, hvem der egentlig har ansvaret. Målet må jo være det samme: Et bedre vandmiljø.