Formel 1-løb bliver kortere fra næste sæson

FIA siger, at forkortelse af grandprix-løb fra næste sæson er en uundgåelig konsekvens af en tidligere beslutning om at reducere brændstoftilførslen i motorerne. (Arkivfoto).

FIA siger, at forkortelse af grandprix-løb fra næste sæson er en uundgåelig konsekvens af en tidligere beslutning om at reducere brændstoftilførslen i motorerne. (Arkivfoto).

Foto: Oscar Del Pozo/Ritzau Scanpix

Det Internationale Motorsportsforbund (FIA) offentliggjorde mandag ændringer i Formel 1-reglerne, som blandt andet indebærer kortere grandprix-løb.

Det skete i en udtalelse, skriver nyhedsbureauet AFP.

Det sker, efter at FIA's Formel 1-kommission har været til møde i den britiske hovedstad, London, for at bekræfte ændringerne for næste sæson.

Her blev det besluttet at forkorte løbene fra i alt 305 kilometer til 290 kilometer. Det er en reduktion, som er blevet beregnet til at svare til to eller tre omgange per løb.

I en udtalelse lyder det, at forkortelsen er en uundgåelig konsekvens af en tidligere beslutning om at reducere brændstoftilførslen i motorerne.

Ændringerne omfatter også, at man dropper planerne om såkaldt homologering af gearkasser, som ville kræve en ensretning på tværs af alle biler.

Det sker for at "bevare leverandørernes frihed til at udvikle", lyder det.

Den kommende sæson begynder i Bahrain 14. marts. Der resterer ni grandprixer af den igangværende sæson.

RITZAU

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...