Traditionen tro afholder Kunstnerkælderen sin efterårsudstilling i Stenløse Kulturhus på Rådhustorvet 2 i Stenløse.
Her vil være masser af keramik, bronze, sølv, glas og billedkunst, hvor alt er lavet af lokale kunstnere med tilknytning til Stenløse Kulturhus.
De ni kunstnere er Gita Grüning, Randi Hedemann, Mette Troelsen, Kirsten Marie Rosenberg, Camilla Andersen, Viggo Neble Jensen, Illa Jepsen, Heidi Malmgren og Ulla Bjerring.
- Kom og bliv inspireret, nyd en kop kaffe, få en snak, forkæl dig selv med kunst, eller find en hel unik gave til en du holder af. Vi har masser af bud på kunst til priser der matcher en værtindegave, siger Ulla Bjerring, der er formand for Kunstnerkælderen.
Der er åbent fra fredag den 2. oktober til onsdag den 7. oktober. I weekenden er det fra klokken 10.00 til 15.00. I hverdagene er det fra klokken 11.00-17.00.