Flere tusinde medlemmer af Coop i Hovedstadsregionen har stemt om, hvilken lokal producent der skal gå videre til en landsdækkende afstemning om at blive kåret som ’Medlemmernes favorit’.
Over halvdelen har stemt på Hansens Is med produktion på Hornsherred i Frederikssund Kommune. Den lokale is repræsenterer dermed Hovedstaden i kampen om at vinde national hæder.
Læs også
Annette Jorn, administrerende direktør i Coop amba siger:
- Det har været helt fantastisk at følge den store lokale opbakning til de dygtige danske producenter. Medlemmerne har virkelig taget deres lokale favoritter til sig.
- De mange stemmer er et kæmpe skulderklap til producenterne. For især de mindre og mellemstore producenter kan både anerkendelse og den øget synlighed gøre en reel forskel.
- Opbakningen viser, at Coops medlemmer gerne vil bakke op om de mennesker, der hver dag skaber gode danske fødevarer. Nu glæder jeg mig meget til at se, hvem af de syv stærke finalister medlemmerne vælger som deres favorit.
Det sker
Vinderen af prisen som ’Medlemmernes favorit’ bliver fundet i en afstemning, der løber fra den 21. september til den 18. oktober.
Alle medlemmer af Coop kan stemme på www.coop.dk/stem
Her er de syv producenter, der er blevet nomineret i de enkelte landsdele og med andelen af stemmerne i pct.:
Bornholm: Bornholmergrisen – 56 % Hovedstaden: Hansens Is – 63 % Fyn: Katrine & Alfreds – 54 % Sydjylland: Højer Pølser – 66 % Midtjylland: Thise Mejeri – 64 % Nordjylland: Thisted Bryghus – 49 %. Sjælland og Sydhavsøerne: Fejø Frugt – 63 %.