Forsvarsminister Jeppe Bruus (S) er mandag formiddag landet i Letland for at besøge de udstationerede danske tropper.

Her har Danmark i øjeblikket en kampbataljon, som deltager i Natos beredskab.

Tilstedeværelsen af Nato-soldater i Letland og Baltikum fungerer som afskrækkelse af Rusland, der lægger et hårdt pres på de baltiske lande.

- Ruslands pres for hele tiden at tage større risiko, det oplever de også her, siger Jeppe Bruus til den danske presse.

Danmark har sendt troppebidrag til Letland siden 2022.

Før det deltog danske soldater i Natos fremskudte tilstedeværelse i Estland, der også lever med en stor risiko for russiske aggressioner.

De seneste år har den danske bataljon været udsendt til Letland i fire måneder ad gangen.

Men i år er udsendelsen blevet forlænget i lyset af det aktuelle trusselsbillede.

Det sker for at modvirke, at der opstår huller med manglende mandskab mellem udstationeringer.

Derfor blev der i juli udsendt et dansk infanterikompagni, som i august blev afløst af den bataljon, der nu er i Letland.

Her bliver soldaterne indtil midten af januar 2027, hvor de afløses af en svensk bataljon.

Når danske soldater udsendes til de baltiske lande, er de tæt på den direkte kontakt med Rusland.

Det illustreres af jævnlige skarpe situationer i luftrum og ved grænsen.

Eksempelvis skød et italiensk kampfly som del af Nato-beredskabet en drone ned i Letland i august.

Forsvarsminister Jeppe Bruus fortæller, at han har fået meget positive tilsagn fra Letland om den danske deltagelse.

- De er meget dybt taknemmelige for, at vi er der med et stort dansk bidrag. For det er en afgørende forudsætning for afskrækningen af Rusland, at der er en så stor Nato-tilstedeværelse, siger han.

RITZAU