Stjal øl fra tanken en efter en

En 34-årig mand brugte lørdag en lokal tankstation som en form for eget køleskab.

Flere gange gik han ind på tanken og tog sig en øl i køleskabet, men altså uden at runde kassen og betale for den.

Lørdag aften blev politiet tilkaldt, og de forskellige episoder i løbet af hele dagen blev anmeldt.

Politiet fandt frem til en 34-årig mand, som opholdt sig i nærheden, på baggrund af vidneforklaringer. 

Ifølge døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi blev han sigtet for butikstyverier, som han erkendte.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...