Politiet på knallertrazzia i tre byer

Det blev til både ulovlige knallerter og løbehjul.

Politiet lagde vejen forbi både Jyllinge, Hvalsø og Havdrup til knallertrazzia fredag aften. Specielt i Jyllinge var der god gevinst.

Politiet lagde vejen forbi både Jyllinge, Hvalsø og Havdrup til knallertrazzia fredag aften. Specielt i Jyllinge var der god gevinst.

Foto: Privat

Der går ikke en weekend uden at politiet hører fra borgere, som er godt trætte af knallerter der kører alt for hurtigt. I weekenden valgte ordensmagten så at bruge kræfter på at se på problemet.

Der blev holdt razzia i både Jyllinge, Hvalsø og Havdrup fredag aften.

Politiet troppede op ved Jyllingecenteret og nåede at kontrollere syv knallerter, som var ændret, så de ikke fremstod lovlige. Fem af dem kunne køre så hurtigt, at de i virkeligheden kunne kategoriseres som motorcykler.

De unge, som kørte på de pågældende maskiner, vil nu blive sigtet for at køre på en kategori, som de ikke har kørekort til.

I et enkelte tilfælde var ejeren af den knallert, som politiet undersøgt simpelthen sunket i jorden. Den knallert tog poltiet med som hittegods og så ejeren henvende sig, hvis køretøjet er savnet.

I Hvalsø var der knapt så meget bid. Men en 15-årig dreng blev standset på Roskildevej på en lille knallert. Den blev på rullefelt målt til at kunne køre 44 kilometer i timen, hvilket var mere end tilladt for typen. Den 15-årige blev derfor sigtet for forholdet. Mens politiet var på stedet, blev der også standset en personbil, hvor føreren ikke benyttede sikkerhedssele.

Klokken 23.15 stoppede færdselspolitiet på Skramsvej i Havdrup en 38-årig mand på et elektriske løbehjul, der tilsyneladende kunne køre 71 kilometer i timen og hvor bremserne ikke virkede. Samtidigt var stelnummeret fjernet. Politiet tog løbehjulet med sig til nærmere undersøgelse. Resultatet af undersøgelserne vil afgøre, hvad manden skal sigtes for.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...