Politi efterforsker mistænkelig brand i lejlighedskompleks i Maribo

Brand i Maribo kan måske være påsat. (Arkivfoto).

Brand i Maribo kan måske være påsat. (Arkivfoto).

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi arbejder ud fra en hypotese om, at en brand i en beboelsesejendom på Vestergade i Maribo lørdag eftermiddag kan være påsat.

Det oplyser kredsens vagtchef, Benjamin Foss, til Ritzau.

- Efterforskningen går fortsat på, at branden kan være påsat, og det er det, vi undersøger. Der var gået ild i noget materiale, som vi umiddelbart skønner ikke kan selvantænde, der hvor det stod i entréen i opgangen.

- Men de nærmere detaljer om, hvordan den er opstået, vil vi gerne gemme til efterforskningen, siger Benjamin Foss.

Han opfordrer eventuelle vidner til at henvende sig på telefonnummer 114. Også hvis man har "set noget" i nærheden af Vestergade.

Anmeldelsen indløb klokken 12.58.

Vagtchefen bekendt er der ikke sket personskade, men to af lejlighederne har fået sod- og røgskader i et sådan omfang, at de lige nu ikke er beboelige.

RITZAU

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...