Stort politiopbud - så mænd med pistoler ved gågade

- Man skal virkelig tænke sig om. Når vi får en melding om, at der er bevæbnede personer, er det selvfølgelig noget, vi tager meget alvorligt. Ikke mindst, når det sker midt inde i en by.

Sådan lyder det på én gang gode råd og den løftede pegefinger fra Mikael Rahn, vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi lørdag formiddag i kølvandet på en episode, der fredag eftermiddag udløste en større politiindsats i hjertet af Roskilde.

-Fredag klokken 14.24 fik vi en anmeldelse om, at to mænd stod og sigtede og skød med pistoler mod en væg bag nogle buske ved Algade. Og da de to mænd ifølge anmelderen opdager, at det har vakt opmærksomhed, forsvinder de fra området, fortæller Mikael Rahn.

Det betød, at adskillige politibiler blev sendt til området.

- Og ret hurtigt fandt vi frem til, at de to mænd var gået ind på Roskilde Bibliotek, og her fandt vi ud af, at de to mænd var besiddelse af såkaldte softguns (legetøjspistoler, der kan skyde med små plastikkugler, red.), oplyser Mikael Rahn.

De to mænd fra henholdsvis 1974 og 1999 blev derpå sigtet for at have overtrådt ordensbekendtgørelsen og derpå løsladt igen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...