Er Trump i lommen på Putin? Stjernejournalist gæster Louisiana

Den prisbelønnede journalist og forfatter Luke Harding gæster Louisiana i Humlebæk.

Den prisbelønnede journalist og forfatter Luke Harding gæster Louisiana i Humlebæk.

Foto: Presse

Den prisbelønnede journalist og forfatter Luke Harding gæster Louisiana i Humlebæk fredag den 29. september til en samtale om krigen i Ukraine, stormagternes magtspil og forholdet mellem Donald Trump og Vladimir Putin.

Harding er kendt som udenrigskorrespondent på den britiske avis The Guardian og har gennem mange år dækket udviklingen i både Rusland og Ukraine. I sin nye bog, Forræderi - Trump og Putins angreb på verdensordenen, undersøger han det storpolitiske spil bag krigen og stiller spørgsmål ved Trumps forhold til Rusland.

Bogen bygger blandt andet på rejser til frontlinjen i Ukraine, møder med civile i krigsramte områder og samtaler med den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj. 

Harding ser også på Grønlands rolle i den voksende stormagtskonkurrence i Arktis.

På Louisiana vil han i samtale med journalist Marc-Christoph Wagner diskutere nogle af tidens mest aktuelle spørgsmål om demokrati, sikkerhed og international politik.

Arrangementet foregår på engelsk og finder sted tirsdag den 29. september klokken 19.30 i Louisianas koncertsal.

Louisiana LIVE er gratis for museets gæster, men kræver pladsreservation via Louisiana.dk. Der opkræves et gebyr på 25 kroner for reservationen.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...