10 år som en del af det lokale handelsliv

Martin Vorsøe fra Holbæk Ost & Tapas ser lokal handel som en investering i byens fremtid.

Martin Vorsøe fra Holbæk Ost & Tapas ser lokal handel som en investering i byens fremtid.

Foto: Privat

Lokale specialforretninger bidrager med personlig service, faglig viden og et engagement i lokalsamfundet, som er svært at finde andre steder, lyder det fra Holbæk Ost & Tapas i en pressemeddelelse.

- Når man vælger at handle lokalt, er man med til at bevare de butikker, der skaber liv i vores bymidter og gør handelslivet mere mangfoldigt, siger indehaver Martin Vorsøe.

Holbæk Ost & Tapas, der i juni kunne fejre 10-års fødselsdag, har været en del af handelslivet i Holbæk og opbygget en fast kundekreds blandt både private og virksomheder.

For Martin Vorsøe handler det ikke alene om oste, delikatesser og tapas. Det handler også om at være en del af byen og skabe relationer til de mennesker, der vælger at lægge deres handel lokalt.

- Netop de lokale kunders opbakning har været med til at gøre det muligt at fejre 10 år i Holbæk, siger Martin Vorsøe i pressemeddelelsen.

Arbejdspladser og liv

Han lægger vagt på, at lokale butikker er med til at skabe arbejdspladser, aktivitet i bymidten og et varieret handelsliv:

- Hver gang en kunde vælger en lokal forretning, er det samtidig en investering i byens fremtid.

Den runde fejring hos Holbæk Ost & Tapas er derfor ikke kun en milepæl for virksomheden. Det er også et eksempel på, hvad der kan lade sig gøre, når lokalsamfundet bakker op om de butikker, der hver dag er med til at gøre Holbæk til en levende handelsby.

- Handel Lokalt handler ikke kun om, hvor vi køber vores varer. Det handler om, hvilken by vi ønsker at have i fremtiden, slutter han.

I 10 år har Martin Vorsøe kunnet levere ost og tapas i Holbæk med opbakning fra de lokale kunder.
I 10 år har Martin Vorsøe kunnet levere ost og tapas i Holbæk med opbakning fra de lokale kunder. Foto: Privat

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...