Rasmus Højgaard trækker sig efter skrækrunde

Rasmus Højgaards deltagelse i Biltmore Championship blev kort.

Rasmus Højgaards deltagelse i Biltmore Championship blev kort.

Foto: David Jensen/Ritzau Scanpix

Den danske golfspiller Rasmus Højgaard har på bagkant af en forfærdelig åbningsrunde valgt at trække sig fra PGA Tour-turneringen Biltmore Championship i Asheville.

Det fremgår af turneringens hjemmeside.

Den 25-årige dansker tilhører ofte den sjove del af feltet på den prestigefyldte golftour, men torsdag var han at finde i den modsatte ende.

Undervejs blev han blandt andet noteret for to dobbeltbogeys og en enkelt triplebogey, mens fire birdies trak den modsatte vej.

Den samlede score i syv slag over par placerede danskeren næstsidst i feltet med 132 golfspillere. Dermed var udsigten til at klare turneringens cut yderst vanskelig.

Turneringens to førende amerikanere var hele 14 slag bedre end Rasmus Højgaard på første runde.

Biltmore Championship har en samlet præmiesum på cirka 32,5 millioner kroner og er blandt sæsonens mindst lukrative turneringer på PGA Tour.

RITZAU

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...