Infernal indtager Ringsted - udsolgt på syv timer

Der bliver ingen planlagt koncert, men til gengæld spiritus, autografer og en gåtur gennem byen, når Infernal lørdag klokken 14.30 besøger Vin & Vin.

Infernal kommer til Ringsted på lørdag.

Infernal kommer til Ringsted på lørdag.

Foto: Allan Nørregaard

Det tog blot syv timer at fylde samtlige 85 pladser, da Vin & Vin inviterede til en særlig byvandring gennem Ringsted med Infernal.

Lørdag snører Lina Rafn og Paw Lagermann traveskoene og følger 85 deltagere rundt i byen. Undervejs skal deltagerne smage på duoens rom og gin, som Vin & Vin har forhandlet i omkring halvandet år.

- Vi er nok blevet lidt overraskede over, hvor stor interessen egentlig er. Vi måtte lukke for tilmeldingen efter syv timer, og da var vi nået op på 85 deltagere, fortæller Anja Borød fra Vin & Vin.

Læs også

Var inviteret til RingstedNatten

Antallet er begrænset af hensyn til sikkerheden. Hele selskabet skal både kunne samles indenfor og bevæge sig sikkert gennem byen.

Idéen opstod, da Anja Borød spurgte, om Infernal kunne komme forbi under RingstedNatten, hvor duoen ikke var på festivalprogrammet.

- Men de havde et andet job på Fyn. Så fortalte vi, at vi også laver byvandringer. Det havde de ikke prøvet før, og det ville de gerne, siger hun.

Ingen koncert

Turen begynder hos Vin & Vin lørdag klokken 14.30. Planen er at være tilbage i butikken mellem klokken 17 og 17.30, hvor der bliver tid til billeder, autografer og køb af flasker.

En koncert skal deltagerne dog ikke regne med.

- Så bliver det i hvert fald helt impulsivt, hvis hun gør et eller andet, siger Anja Borød.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...