Stor opbakning til naturdag med fortællinger

Der var også stor begejstring for teaterforestillingen Græshoppesalsa fra Teatret Flyvende Prinsesse.

Der var også stor begejstring for teaterforestillingen Græshoppesalsa fra Teatret Flyvende Prinsesse.

Foto: Jacob Nøhr Schubart

Smørum Bibliotek og Kulturhus summede i tirsdags af liv og nysgerrighed, da Egedal Bibliotekerne og Naturvejledning Egedal inviterede til en stor "Krible Krable-dag" med fokus på natur, fortællinger og kreativitet..

I alt deltog 284 børn og voksne i dagens tre arrangementer. To af forløbene var målrettet daginstitutioner fra hele Egedal Kommune, mens det tredje arrangement var åbent for børnefamilier.

Børnebibliotekar Ellen Qvistgaard glæder sig over den store opbakning til arrangementet:

- Det har været fantastisk at opleve, hvordan børnene har kastet sig nysgerrigt ud i både naturaktiviteter, fortællinger og teater. Når vi kombinerer læsning, leg og oplevelser i naturen, skaber vi rammer, der vækker børns undren og lyst til at lære mere. Det er netop den slags fællesskaber og oplevelser, vi gerne vil have på biblioteket, siger hun.

Ellen Qvistgaard mener, at "Krible Krable-dagen" er et eksempel på, hvordan samarbejdet mellem biblioteket, Naturvejledning Egedal og kommunens daginstitutioner kan skabe meningsfulde oplevelser for børn og familier. 

- Dagen satte fokus på både naturforståelse, fællesskab og læseglæde og gav deltagerne inspiration til at fortsætte deres egne små opdagelsesrejser i naturen, siger hun.

Deltagerne fik blandt andet mulighed for at udforske naturen sammen med naturvejleder Jacob Nøhr Schubart og praktikanter, som tog børnene med på spændende aktiviteter og lege med fokus på dyr, planter og naturens mangfoldighed.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...