Togene kører igen efter personpåkørsel

Togtrafikken er indstillet efter personpåkørsel på Favrholm Station.

Togtrafikken er indstillet efter personpåkørsel på Favrholm Station.

Foto: Allan Nørregaard (arkiv)

Opdateret torsdag klokken 11.02. Nordsjællands Politi oplyser nu, at der var tale om en person, der forsøgte at begå selvmord. Manden blev fløjet til hospitalet, og politiet har ikke oplysninger om hans nuværende tilstand.

opdateret klokken 16.16: Togdriften er nu genoptaget. 

En person er onsdag eftermiddag blevet påkørt af et tog ved Favrholm Station. Det oplyser DSB.

Toget kører derfor lige nu ikke mellem Allerød og Hillerød Station. 

Der er foreløbigt ingen tidshorisont for, hvornår linje A kører normalt igen, skriver togselskabet, der henviser til Lokaltog eller bus 335 fra Favrholm station.

Livslinien 

Har du tanker om selvmord, eller føler du er i krise, så kontakt Livslinien på telefon 70 201 201 alle årets dage. Der er åbent fra kl. 09.00 til 05.00. Du kan også anvende Livsliniens anonyme chatrådgivning via livslinien.dk

Kilde: Livslinien.dk

Vagtchefen ved Nordsjællands Politi bekræfter over for Frederiksborg Amts Avis, at der er tale om om personpåkørsel, og at der er en tilskadekommen. 

Politiet kender endnu ikke årsagen til påkørslen og afventer undersøgelser. 

Vagtchefen oplyser, at anmeldelsen indløb klokken 14.21. Politiet er fortsat til stede ved Favrholm Station og vil være det i noget tid. 

Kort efter klokken 16 fremgik det af Rejseplanen, at S-togene igen kører via Favrholm Station. Det var ikke muligt at få yderligere information hos Nordsjællands Politi.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...