Niece idømt seks års fængsel for at tæske sin 82-årige moster ihjel – mandlig bekendt frikendt

Rose Edelweiss Bruun blev frikendt for at have dræbt sin 82-årige moster, Diana Bruun. Til gengæld er hun dømt for vold med døden til følge under særdeles skærpende omstændigheder. Den 44-årige medtiltalte er frifundet.

Retten i Næstved har netop afsagt skyldskendelse i drabssagen fra Holme-Olstrup.

Retten i Næstved har netop afsagt skyldskendelse i drabssagen fra Holme-Olstrup.

Foto: Robert Hendel

Artiklen er opdateret klokken 14.57, efter strafudmålingen er kommet på plads.

Det blev hverken til de to drabsdomme, som anklagemyndigheden gik efter, eller til den dobbelte frifindelse, som forsvarerne havde krævet. Onsdag ved Retten i Næstved blev 46-årige Rose Edelweiss Bruun idømt seks års fængsel for den omfattende vold, der kostede hendes 82-årige moster, Diana Bruun, livet i Holme-Olstrup i februar sidste år.

Den Korte Version
  • Rose Edelweiss Bruun idømt seks års fængsel for vold med døden til følge mod sin moster.
  • Den 44-årige medtiltalte blev frifundet for medvirken til volden.
  • Retten fandt det bevist, at Diana Bruun døde som følge af vold.
  • Retten afviste anklagemyndighedens krav om drabsdom mod Rose Edelweiss Bruun.
  • Rose Edelweiss Bruun mister arveretten og skal betale erstatning til dødsboet.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

Hun blev dermed frikendt for den egentlige tiltale om manddrab, men kendt skyldig i vold med døden til følge under særdeles skærpende omstændigheder.

Den 44-årige mand, der sammen med hende havde været tiltalt for drabet, blev derimod pure frifundet.

Uenighed i nævningeting

Faktisk mente fem af de seks nævninge, at Rose Edelweiss Bruun skulle dømmes for drab. Det var imidlertid ikke nok.

I en nævningesag ved byretten har de tre juridiske dommere og de seks nævninge hver én stemme. Men en afgørelse, der går den tiltalte imod, kræver både mindst fire stemmer blandt nævningene og mindst to blandt de juridiske dommere.

Alle tre juridiske dommere og én nævning fandt, at det ikke med den nødvendige sikkerhed var bevist, at Diana Bruun var blevet dræbt ved kvælning. De fandt derfor heller ikke, at det var bevist, at Rose Edelweiss Bruun havde haft forsæt til at slå sin moster ihjel.

Dermed manglede der de nødvendige stemmer blandt de juridiske dommere til en dom for manddrab.

De fem øvrige nævninge nåede til det modsatte resultat. De fandt det bevist, at Diana Bruun døde af kvælning og lagde blandt andet vægt på, at en kvælning ifølge de retsmedicinske oplysninger normalt tager mellem seks og 12 minutter. Derfor mente de også, at volden var fortsat så længe, at Rose Edelweiss Bruun havde forsæt til at dræbe.

Samtlige dommere og nævninge var til gengæld enige om, at Diana Bruun døde som følge af vold, og Rose Edelweiss Bruun blev derfor dømt for vold med døden til følge.

Døde efter omfattende vold

På baggrund af undersøgelserne af gerningsstedet og obduktionen lagde retten til grund, at Diana Bruun døde på et tidspunkt mellem onsdag den 26. februar 2025 klokken 17.30, hvor hun senest med sikkerhed blev set i live, og fredag den 28. februar samme år klokken 10.21, hvor hun blev fundet.

Obduktionen viste blandt andet et brud på højre lårben og en lang række læsioner i ansigtet, svælget, på begge arme og resten af kroppen. Retsmedicinerne kunne ikke fastslå dødsårsagen med fuldstændig sikkerhed, men vurderede, at kvælning ved ydre spærring af mund og næse var den mest sandsynlige årsag.

Retten lagde samtidig vægt på, at skurvognen på Skovvej, hvor den 82-årige boede, efterfølgende fremstod raseret med blandt andet knuste ruder og genstande samt væltede møbler.

Ifølge de forklaringer, der er afgivet i retten, havde Diana Bruun været rask frem til sin død, og skurvognen fremstod fortsat pæn og ryddelig, da en præst forlod stedet om aftenen 26. februar. Retten fandt det derfor bevist, at hun mistede livet som følge af vold begået mod hende.

Blod på bukserne

Spørgsmålet var derefter, hvem der havde begået volden.

Her lagde retten blandt andet vægt på præstens forklaring. Da hun ankom til skurvognen, mødte hun Diana Bruun udenfor. Hun var ifølge præsten blevet låst ude af sit eget hjem og var bange og ude af sig selv.

Efterfølgende blev dna, der med højest mulig sandsynlighed stammede fra Rose Edelweiss Bruun, fundet på mosterens nakke og ansigt. På niecens bukser blev der desuden fundet blod fra Diana Bruun.

En undersøgelse af Rose Edelweiss Bruun efter anholdelsen viste samtidig tegn på vold i form af læsioner på blandt andet brystet og begge arme.

På den baggrund fandt retten det bevist, at Rose Edelweiss Bruun i tidsrummet fra præsten forlod stedet, og frem til hun og den 44-årige forlod Holme-Olstrup i en taxa tidligt næste morgen, udsatte sin moster for den vold, der førte til hendes død.

Vi har lige slået moster ihjel

Andre vidneudsagn understøttede ifølge retten den konklusion.

En ældre mand fra det plejecenter, hvor Rose Edelweiss Bruuns mor havde boet, har forklaret, at den 44-årige to dage senere sagde: ”Lad mig være. Jeg er træt, vi har lige slået moster ihjel.”

En ansat på plejecenteret har bekræftet, at manden umiddelbart efter fortalte hende om udtalelsen.

Retten henviste også til en af Rose Edelweiss Bruuns døtres tidligere forklaring til politiet om, at hendes mor havde sagt, at hun ville slå sin moster ihjel, hvis hun ikke ville låne hende penge.

En taxachauffør har desuden forklaret, at han få dage før dødsfaldet hørte Rose gentagne gange spørge sin moster, om hun måtte låne 100.000 kroner. Det afviste Diana Bruun.

44-årig frifundet

For den 44-årige var dommere og nævninge enige. Samtlige fandt, at det ikke var bevist, at volden mod Diana Bruun på forhånd var planlagt af de to tiltalte i fællesskab.

Retten lagde blandt andet vægt på forklaringerne fra bedemanden og præsten, der begge beskrev den 44-årige som stærkt beruset. Hans opførsel blev samtidig vurderet som overvejende passiv.

Der var heller ikke bevis for, at han ved tilskyndelse, råd eller handling aktivt havde medvirket til volden.

Retten fandt, at den 44-årige havde været vidende om volden. Men det er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at dømme ham for medvirken. Derfor blev han frifundet.

Anklager krævede otte år

Efter skyldkendelsen argumenterede anklager Eva Madsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi for, at Rose Edelweiss Bruun skulle straffes med otte års fængsel. Forsvarer Mai-Brit Storm Thygesen mente derimod, at straffen skulle fastsættes til seks år.

Det blev også rettens resultat.

Ud over de seks års fængsel mister Rose Edelweiss Bruun retten til at arve efter Diana Bruun. Hun skal desuden betale sagens omkostninger og godt 52.000 kroner i erstatning til dødsboet for udgifter i forbindelse med Diana Bruuns begravelse.

Rose Edelweiss Bruun udbad sig 14 dages betænkningstid til at tage stilling til, om hun vil anke dommen. Hun skal fortsat sidde fængslet.

Læs også

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...