Premieren på Vivaldi-filmen Primavera løb mandag aften af stablen i Allerød Bio, der i aftenens anledning var udsolgt.
De besøgende blev taget imod på den røde løber og blev budt velkommen ved et bord med italienske specialiteter og et glas bobler. Gæsterne fortsatte videre til foyeren, hvor aftenens overraskelse ventede. To lokale cellister, Clara Bjerre Dansbo og Isabella Ravn Flodgaard, bød på et potpourri fra sen-barokken. De to musikere gav publikum en musikalsk introduktion til Vivaldi, Venedig og verden for 300 år siden og modtog klapsalver for deres spil.
Udsolgt premiere i Allerød Bio