Eksperter svarer på spørgsmål om kunstig intelligens på Næstved Bibliotek

Tirsdag 6. oktober klokken 19.00 kan man stille spørgsmål om kunstig intelligens direkte til eksperter på Næstved Bibliotek. Kommunikationsmuseet Enigma og TrygFonden kommer forbi med deres rejsende AI-brevkasse for at give svar på de mange spørgsmål, som opstår, i takt med at teknologien udvikler sig.

Ada Ada Ada, som arbejder som algoritmisk kunstner og holder foredrag om AI, medvirker sammen med Anton Gade-Nielsen, tidligere podcastvært og tech-nørd, samt Lisa Reutter Larsen, forsker ved CAISA og Tænketanken Digital Infrastruktur.

Aftenens moderator, Enigmas aktivitets- og formidlingsansvarlige, Nanna Schmidt Nordestgaard, vil stille eksperterne spørgsmål fra AI-brevkassen. På den måde får deltagerne mulighed for at få besvaret deres spørgsmål om AI. Om det handler om uddannelse, beskeder til kærester eller om AI kan blive vores nye ven, får man konkrete svar og perspektiver direkte fra eksperterne. Panelet spørger desuden også selve AI-teknologien til råds under arrangementet.

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding via naesbib.dk under ’Det sker’. I pausen har deltagerne mulighed for at opleve Enigmas rejseudstilling 'AI & Dig', som i uge 40, 41 og 42 vises på Næstved Bibliotek.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...