Syv FCK-fans dømt for groft overfald på Brøndbys fankoordinator

Syv mænd på 19-46 år dømmes for overfald på Brøndby-fankoordinator sidste år. Hustru og søn så overfaldet ske

Syv mænd fra FCK's fanmiljø har i Retten i Roskilde nægtet at have noget at gøre med et voldeligt overfald på Brøndbys fankoordinator i oktober sidste år. (Arkivfoto).

Syv mænd fra FCK's fanmiljø har i Retten i Roskilde nægtet at have noget at gøre med et voldeligt overfald på Brøndbys fankoordinator i oktober sidste år. (Arkivfoto).

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Syv mænd fra FC Københavns fanmiljø er tirsdag i Retten i Roskilde fundet skyldige i at have udsat Brøndbys fankoordinator for et groft overfald foran hans bopæl i Solrød sidste år.

Offerets hustru og 11-årige søn så på, da manden blev tæsket på en parkeringsplads, til han faldt om på jorden og mistede bevidstheden.

Fire af de syv mænd straffes med fængsel i seks måneder, to af dem med fængsel i ni måneder, mens den sidste straffes med fængsel i et år og to måneder.

Den længere straf til ham skyldes, at han også er dømt for besiddelse af kokain med henblik på videresalg.

Straffene er ubetingede og skal altså afsones.

Samtlige tiltalte havde nægtet sig skyldige i overfaldet.

RITZAU

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...