Siden foråret har gravemaskinerne været i fuld gang på Hillerød Station - og denne weekend er det allersidste chance for at gå en tur hen over den nuværende bro hen over S-togsskinnerne.
For på mandag begynder Banedanmark nemlig arbejdet med at fjerne den gamle gangbro. Derfor lukkes broen helt den 21. september.
Læs også
Hvis man skal mellem stationen, perronerne og Carlsbergvej fra på mandag skal man derfor ud på en lang omvej hele vejen uden om via Hammersholtvej eller hele vejen op til Københavnsvej.
Tidsplan
21. september til 12. oktober: Den gamle gangbro på den østlige side lukkes og nedtages. Gående og cyklister skal benytte alternative ruter via Hammersholtvej eller Københavnsvej for at komme mellem stationen, perronerne og Carlsbergvej.
Fredag d. 2. oktober kl. 20.00 til og med søndag d. 4 oktober: Den nye gangbro skal løftes på plads hen over stationen. Togbusser i stedet for S-tog mellem Hillerød og Favrholm og på Gribskovbanen mellem Hillerød og Slotspavillonen samt på hele Lille Nord. Frederiksværkbanen kører normalt.
12. oktober: Den nye gangbro åbner for gående.
Oktober til december: Elevatorerne installeres hurtigst muligt og sættes i drift i takt med, at de bliver færdiggjort og sikkerhedsgodkendt.
Ny bro på plads
Efter den gamle bro er taget ned, går arbejdet i gang med at få den nye bro på plads. I weekenden den 2.-4. oktober sørger en stor mobilkran for, at broelementerne kommer på plads på deres endelige placering hen over Hillerød Station.
Læs også
Mens det arbejde foregår, bliver togtrafikken på S-banen, Lille Nord og Gribskovbanen erstattet med togbusser.

Den nye gangbro forventes først at åbne den 12. oktober, når Banedanmarks entreprenører er færdige med en række tekniske arbejder, sikkerhedstests og godkendelser. Derefter følger en periode, hvor der skal arbejdes på den nye bro, og elevatorer installeres løbende - frem til december.
Projektet består af:
Forlængelse af lokalbanens spor 11 og 12 (2026)
Etablering af ny gangbro med elevatorer (2026)
Fornyelse af sporene i den sydlige og østlige del af Hillerød Station samt fornyelse af kørestrømsanlægget på stationen (2027)
Udføre vedligeholdelsesarbejder på broen ved Hammersholtvej (2027)
Kompleks opgave
Ombygningen af Hillerød Station er en stor og kompleks opgave, der skal gennemføres på en travl station, hvor der ikke er meget plads, siger projektleder Morten Sylvest Hansen:
- Vi har bestræbt os på at planlægge arbejdet, så det generer så lidt som muligt, men med så stor en ombygning kan det ikke undgås, at det vil give noget bøvl og besvær i perioder. Derfor er det bedste råd fortsat, at tog- og buspassagerer afsætter ekstra tid til at komme til, fra og rundt på stationen, siger han i en pressemeddelelse fra Banedanmark.
Læs også
- Ingen ved, om ny bro på stationen er stor nok til alle passagererne: - Det er noget sjusk
- Uvist om kritiseret stationsbyggeri er stort nok til alle passagererne
Folketinget har afsat næsten en halv milliard kroner til ombygningen af Hillerød Station, hvor det skal sikres, at Lokaltogs nordlige linjer kan køre gennem stationen og videre til Favrholm Station og det nye sygehus.
Men da projektet viste sig at blive 87,5 millioner kroner dyrere end planlagt, sløjfede politikerne en planlagt gangtunnel. Det har mødt stor kritik af både kommunalbestyrelsen i Hillerød, regionsrådet, handicaporganisationer, passagerer og andre.
Arbejdet med stationen fortsætter i år og næste år.