Hvad sker der med dit affald - få syn for sagen

Hvad sker der med affaldet, når det er afleveret?

Det spørgsmål er der nok mange der har stillet sig, lørdag 18. september bliver der mulighed for at få svar på Allerød Genbrugsplads.

Norfors holder det de kalder "ejerdag" fra klokken 10-13, og her får borgerne i selskabets fem ejerkommuner lov at følge deres egne ting videre fra containeren og møde de mennesker, der til daglig arbejder med ressourcer og miljø lokalt. Der er genbrugslegetøj, Repair Café og skraldebil.

På dagen kan mangå rundt mellem containerne sammen med de medarbejdere, der håndterer materialerne – og få at vide, hvor træet, metallet, elektronikken og alt det andet ender.

Norfors er ejet af Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm og Rudersdal kommuner.  Bestyrelsesformand og borgmester Morten Slotved byder velkommen, og herefter holder borgmester i Allerød Clara Rao tale.

Dagens tema er affaldshierarkiet - en prioriteret rækkefølge for, hvordan affald helst skal håndteres. Forebyggelse og genbrug ligger øverst, mens deponi er den sidste udvej. På dagen møder man trinnene i praksis rundt omkring på pladsen.

Det er gratis at deltage, og alle er velkomne.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...