Foredrag om danskhed rykker ind på Sorø Bibliotek

Forfatter og ph.d.-studerende Kristoffer Bayer fra Aarhus Universitet fortæller om den danske idéhistorie.

Forfatter og ph.d.-studerende Kristoffer Bayer fra Aarhus Universitet fortæller om den danske idéhistorie.

Foto: Presse

Sorø Folkeuniversitet sætter fokus på danskhed ved et foredrag onsdag 30. september klokken 18.30-20.30 på Sorø Bibliotek. Her redegør forfatter og ph.d.-studerende Kristoffer Bayer fra Aarhus Universitet for sin forskning i den danske folkeligheds idéhistorie.

Publikum får mulighed for at følge udviklingen fra Grundtvig til nutidens debatter om identitet, fællesskab og sammenhængskraft. Ifølge Sorø Folkeuniversitet har kristoffer Bayers forskning vakt opsigt langt ud over universiteterne og bidraget til den løbende diskussion i medier som DR's Deadline.

- Danskhed er nok et af de begreber, mange af os tror, vi kender, indtil vi skal definere det. Netop derfor er det et emne, der passer perfekt til Sorø Folkeuniversitet, hvor vores ambition er at tilbyde forskningsbaserede foredrag der vækker undren og skaber samtaler, lyder det fra biblioteksleder Randi Petersen.

Billetter kan købes via soroefolkeuniversitet.dk eller Sorø Biblioteks hjemmeside.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...