Gode råd at hente om mad og madspild

Der er ingen grund til at "spise pengesedler", selv om det kan føles sådan..

Der er ingen grund til at "spise pengesedler", selv om det kan føles sådan..

Foto: Presse

Stigende fødevarepriser gør det aktuelt for mange at se nærmere på madbudgettet. Mandag  28. september giver kogebogsforfatter og blogger Kristine Melgaard-Mani i Pakhuset nogle gode, konkrete råd til at spare penge på maden og samtidig mindske madspild.

Kristine Melgaard-Mani ved selv, hvordan det kan mærkes på økonomien, når madbudgettet løber løbsk. Hendes egen familie brugte på et tidspunkt 16.000 kroner mere end budgetteret på mad på et år. Det blev startskuddet til at få bedre styr på familiens madvaner og økonomi – erfaringer, som hun i dag deler med sine følgere og læsere.

Til foredraget får deltagerne konkrete tips til at få overblik over madbudgettet, planlægge budgetvenlige og børnevenlige måltider og få mere ud af de råvarer, der allerede findes i køleskabet. Der bliver også fokus på, hvordan rester kan bruges på nye måder, så mindre mad ender i skraldespanden.

Bag arrangementet står Odsherred Bibliotek og Affaldsteamet i Odsherred Kommune, og det markerer starten på den nationale madspildsuge. Billetter kan købes på bibliotekets hjemmeside.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...