Opdateret 10.43: 'Kvinden (redaktionen har fjernet hendes navn i artiklen, red.), som Nordsjællands Politi efterlyste mandag formiddag, er nu fundet i god behold. Tak til alle, som har kigget efter hende. //Nordsjællands Politi', lyder det mandag formiddag i en myndighedsmeddelelse fra politiet.
Redaktionen har fjernet både kvindens navn og fulde signalement fra artiklen.
Nordsjællands Politi har brug for hjælp til at finde (kvinde, red.) fra Dyssegård, der natten til mandag forlod sit hjem.
I en myndighedsmeddelelse fortæller politiet, at de leder efter den 173 cm høje kvinde, der er spinkel af bygning, da de er bekymrede for, om hun kan tage vare på sig selv eller finde hjem.