Larsen er med, når frivillige fejres

Flere steder i Danmark bliver de frivillige fejret fredag 25. september, og Frederikssund er ingen undtagelse.

Her er der Frivillig Fredag i Frivillighuset på Lundevej fra klokken 13-15. Det bliver med et festligt program, hvor blandt andre Kim Larsen er med. I form af René Jakobsen, der synger og spiller en stribe af de kendte hits.

Dagen åbnes af Lurblæserne fra Vikingerne, og formand Bente Schousboe byder velkommen. Efter René Jakobsen åbnes en pølsevogn med gratis pølser. 

Frivillighuset er et foreningshus, der blev indviet i 2021, efter det flyttede fra Østergade, hvor det var kendt som Frivillighedsstedet. Der udføres frivilligt humanitært og socialt arbejde, blandt andet holder Hjerteforeningen, Kræftens bekæmpelse, Diabetesforeningen, Dansk Flygtningehjælp, og Bedre Psykiatri til her.

- Vi har afholdt Frivillig fredag i mange år, i starten var det som Foreningsdag, og afholdte det på Elværket, men nu har vi fået et dejligt hus, med en dejlig have, og så vi har valgt at få en pølsevogn. Det giver mindre madspild, i starten serverede vi sandwich, men der blev kasseret for mange, det er noget vi er glade for vi ændrede, siger Bente Schousboe.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...