Gå på jagt efter skeletterne

Skeletterne har gemt sig - kan du finde dem?

Skeletterne har gemt sig - kan du finde dem?

Foto: Museum Nordsjælland

Spøgelsesjagt, skeletter, kartoffeldyr og en åben arkæologisk udgravning venter børn og voksne i og omkring Hillerød i efterårsferien.

En flok spøgelsesdyr og et par skeletter har forladt kirkegårde og skove og sneget sig ind på Elværket i Frederiksgade. Her gemmer de sig rundt omkring i museets udstillinger, og i efterårsferien er det op til modige børn og voksne at finde dem og besvare deres spørgsmål.  

Jagten kan kombineres med et besøg i Arkæoteket på Elværket, hvor børn og voksne kan udgrave et skelet og bruge arkæologernes arbejdsmetoder til at finde dets hemmeligheder. Der er også mulighed for at klæde sig ud i middelalderkjoler, brynje, hatte og parykker. 

På Hillerød Bymuseum kan børn og barnlige sjæle lave deres egne kartoffeldyr.  Bagefter kan familien besøge Tidens Gade og lege sig gennem Hillerøds historie i den gamle frisørsalon, købmandsbutik og legetøjsbutik. Eller bare hygge sig i caféområdet med varm kaffe eller en is. 

På det lille museum ved Æbelholt Kloster findes en anden slags skeletter. Nemlig over 100 af slagsen med hver deres fortælling om sygdom, lægekunst, liv og død i middelalderen. 

Tirsdag den 13. oktober rykker formidlingen ud i den aktuelle arkæologi. Ved en åben udgravning i Allerød viser Museum Nordsjællands arkæologer rundt på det sted, hvor de undersøger sporene efter en omfattende jernalderboplads, som muligvis kan vise sig at være en af Nordsjællands største.

Læs mere om program og billetpriser på museumns.dk.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...