Drenge brillerede ved DM - tog flere medaljer hjem

Stolte vindere efter kampene.

Stolte vindere efter kampene.

Foto: Presse

Roskilde Thaiboxing Maeng-Ho stillede med fem drenge i alderen 12-16 år, ved DM i thaiboksning. De brillerede med flotte resultater. 

Bedst gik det for Mads Stieper Henriksen og Samuel Thomsen.

Mads Stieper Henriksen, 14 år og 51 kg, kæmpede en tæt finale, hvor modstanderen røg i gulvet flere gange, og til sidst endte han som vinder og dermed danmarksmester.

Samuel Thomsen, 12 år og 45 kg, skulle kæmpe finalen mod en erfaren modstander med kun et nederlag. Han endte som vinder og dermed danmarksmester for andet år i træk.

Kasper Vett-Hirsch, 14 år og 54 kg, skulle først kæmpe semifinale, og efter 3x2 min stod han som vinderen. Hans mere erfarne modstander kaldte ham "lastbilen" med respektfuldt glimt i øjet, lyder det i klubbens referat fra kampen.

I finalen skulle Kasper møde en modstander med flere kampe og bælter på cv’et. Det var endnu en flot kamp, men sejren gik dog til den mere erfarne modstander.

Jakub Fizia, 16 år og 81 kg, vandt uden kamp da han var den eneste deltager i klassen.

Elliot Afshari Boel Thomsen, 13 år og 59 kg, vandt sin kamp på overbevisende vis. 

Nu venter der nye spændende udfordringer med EM i Frankrig i oktober og VM i Grækenland i November, hvor drengene deltager.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...