'Kend din by' - Veteranhjemmet flytter ind i Thorbeks villa

Veteranhjemmet i Slagelse har taget en villa på Parkvej i brug.

Veteranhjemmet i Slagelse har taget en villa på Parkvej i brug.

Veteranhjemmet i Slagelse har taget en villa på Parkvej i brug.

Foto: Presse

I begyndelsen af denne måned – på flagdagen for de udsendte soldater, blev Veteranhjemmets nye bygning præsenteret. Tidligere har Veteranhjemmet holdt til i mere ydmyge omgivelser, men nu er Veteranhjemmet flyttet ind i den prægtige herskabsvilla på Parkvej 26, hvor den ligger med pragtfuld udsigt til Anlægget.

Hver lørdag gør historiker Ole G. Nielsen dig klogere på Slagelses historie i ’Kend din by’.

Han fører selv pennen og dykker ned i historien bag alt fra bygninger og veje til personligheder, der har haft betydning for Slagelse.

Villaen har tidligere huset ungdomspensionen under plejehjemforeningen.

Ifølge kommunens register er villaen opført i 1905. Grunden er en parcel af haven til Lille Antvorskov.

Ejendommen blev købt af bankdirektør Aage Thorbek.

Han var født i 1880 i Odense. Kom til Slagelse i 1907 som forretningsbestyrer i Landbobanken. I 1917 blev han direktør i den nyoprettede Handels- og Landbrugsbank. Her sad han til 1958, da han blev afløst af Kaj Yttrup.

Aage Thorbek boede i sin villa til sin død 8. september 1966, Han var gift med Ida og de fik datteren Grethe. Sammen lagde de et stort arbejde i spejderbevægelse. Da den finsk-russiske krig tvang mange finske børn til Danmark, engagerede ægteparret sig i Finlandshjælpen, hvor folk kunne bidrage økonomisk til børns ophold i danske familier, som det er beskrevet i Ole Bay Andersen og Carsten Egø Nielsens bog ”Slagelse besat og befriet!”

Villa havde en stor spisestue, og her blev der afholdt koncerter med bl.a. Slagelse Kammerkor.

Om Thorbek

I en ældre udgave af bogen ”Jul i Slagelse ” fortæller Poul H. Sørensen, der havde været ansat i Handels og Landbrugsbanken om bankdirektøren: ”Direktør Aage Thorbek begyndt i Fyns discontokasse, men emigrerede her til. Thorbek var kendelig på sit lille lyse overskæg. Han gik altid med alpehue, der skjulte hans hentehår. Han var en bankdirektør af den gode gamle slags som fandtes før bankdirektørerne kunne sidestilles med ”brevåbnere”.

Der blev afholdt et ugentligt møde med bankens bestyrelse, hvor større låneandragender m.v. blev behandlet.

Direktøren gennemgik personligt advisbrevene til bankens mange vekselkunder, før de blev sendt ud. Ofte med bemærkning om afdrag eller indfrielse. Vi havde enormt mange vekselkunder dengang, hvilket næsten var bankens hovedindtjening.

Thorbeks fætter, direktør Thrige fra Odense, kom somme tider forbi, så holdt udenfor banken i sin 6-cylindrede og gik ind for at hilse på fætter Aage. Dengang gik hovedvej 1 igennem byen, men det generede ikke den gode hr. Thrige.

Thorbek gik til barber hos barbermester Jacobsen på Schweizerpladsen, hvor han havde månedsregning.

I sygdomstilfælde måtte yngste elev i banken køre om på Parkvej for at få underskrevet posten før turen gik til postkontoret. Så blev man lukket ind af den elskelige fru Thorbek, der havde et stort hjerte for finske børn.

Thorbeks to børnebørn kom ofte i banken i deres skoleferier. Så måtte de sættes i gang med diverse gøremål så som møntsortering m. v.

Han var absolut en venlig, retfærdig og jovial bankdirektør, der så i midten af halvtredserne blev afløst af bankdirektør Kaj Yttrup, der kom fra en stilling som direktionssekretær i Næstved Diskontobank.”

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...