En 48-årig mand fra Roskilde fik torsdag aften beslaglagt sin bil og frataget sit kørekort, efter at politiet standsede ham på mistanke om spirituskørsel på en vej i Vindinge by.
Det oplyser Midt og Vestsjællands i deres døgnrapport.
Klokken 20.48 standsede en patrulje mandens personbil. I bilen befandt sig også hans mindreårige søn. En alkometertest viste, at den 48-årige havde en promille et stykke over to.
Den høje promille betød, at sagen blev behandlet som vanvidskørsel. Politiet beslaglagde derfor bilen på stedet, og mandens kørekort blev administrativt inddraget.