Lyserød lørdag i golfklubben udløste stor pose penge

Der var flot opbakning fra både sponsorer og golfere til Pink Cup i Rønnede Golfklub.

Der var flot opbakning fra både sponsorer og golfere til Pink Cup i Rønnede Golfklub.

Foto: Presse

Det gav et flot kontant udbytte, da Rønnede Golfklub lørdag 5. september lagde bane til Pink Cup -turneringen med det formål at samle penge ind til 'Støt brysterne' og kampen mod brystkræft. 

Efter dagen kunne man sende 43.120 kroner af sted til Kræftens Bekæmpelse.

85 spillere trodsede vejret

De frivillige i Rønnede Golfklub, som planlagde og holdt turneringen kunne med stolthed notere, at 95 sponsorer fra Rønnede, Faxe, Haslev, Karise, Hårlev, Faxe Ladeplads, Næstved,Tureby og Køge støttede indsamlingen - og at 85 golfspillere også bød ind med deres støtte.

På dagen gik man en 18-huller golfturnering i desværre lidt kedelig regnvejr, hvor de fleste valgte at støtte endnu mere ved at deltage i en puttekonkurrence. 

Klubhuset og banen var pyntet med balloner, flag og Pink Cup flaget fra rejst i flagstangen, og banen var fuldt booket med mange klædt i pink.

Gang i lotteriet

Turneringen sluttede med mad i restauranten, hvor der bagefter blev solgt lodder til lotteri for at samle flere penge ind, hvor der var gevinster, fra de lokale forretninger og virksomheder.

Arrangørerne af dagen sender en tak til alle der var med til at gøre en forskel.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...