En sommerlig scene fra en lille dansk by, hvor trafikken er sparsom og langsom, de voksne damer har sommerhatte, børnene og mændene har kasket. Husene ligger og putter sig i ly mellem spredte træer, og modsat husene er en tæt beplantning. I skellet hertil ses pæle med ledninger.
Året er 1909, hvilket afsløres på bagsiden af dette kort, som er et postkort, der kunne sendes med postvæsenet og derfor er forsynet med et påtrykt frimærke og et stempel med angivelse af, hvor det er indleveret og sorteret og hvilken dag.
Postkortets egen titel er ”Birkerød – Gadeparti”, og altså er vi Hovedgaden og kigger mod vest, nogenlunde fra Majpladsen, og for enden af Hovedgaden kommer Stationsvej og jernbanen mellem København og Hillerød.
Husene har ikke endnu fået en helt entydig nummerering, men sammenlignes med det nuværende byggeri viser fotoudsnittet ejendommene omkring nr. 45 og 47. Hermed også afsløret, at ingen af de afbildede huse findes den dag i dag, så det giver ingen mening at lede efter dem.
Det fortæller det os
Lad os se nærmere på, hvad fotografiet fortæller os. Her tæt på Majpladsen lå ”Nobis Mølles Brødudsalg” (se kringlen). Nobis Mølle var byens kornmølle, der lå nede på hjørnet af Hovedgaden og Kongevejen, og hvortil der var knyttet et større bageri, helt frem til møllens brand 10/9 1940.
Læg mærke til, at selv i en så tæt bebyggelse var stråtag ikke ualmindeligt. De næste huse har været brugt til børneasyl, antikforretning, cykelbørs - skomager (”Ferdinand”) - symaskineforretning (”Pfaff”).
Hovedgaden var med grusbelægning, og man kan forestille sig, at en let sommerbrise kunne starte en mindre sandstorm her i byens hjerte. Byen har fået telefoner, og tæller man efter, har byen på dette tidspunkt i hvert fald 49 abonnenter (hver abonnent sin ledning). Ledningerne blev i Hovedgaden samlet længere nede ved telefoncentralen i nr. 28.
Ingen biler, men to hesteforspand ses i gaden, og en modig kvindelig cyklist på en model, der er betydelig mere sikker end de første ”væltepetere”.
En pudsighed er, at der tilsyneladende er enighed om at køre i venstre side af gaden. Men det går jo også, hvis alle er enige herom. Den tætte beplantning til højre i billedet er ind mod præstegårdshaven, der ikke var offentligt tilgængelig, selv om gode frugttræer nok har fristet mangen en uartig…
Postkortets egen historie
Postkortet som medie daterer sig tilbage til 1869 i Østrig, og to år senere indførte det danske postvæsen ”Brevkort”, der var forsynet med én side til adressatens navn og en bagside, der kunne skrives på.
Da man i 1890'erne begyndte at forsyne adressatens bagside med fotografier, var det alene på fotosiden, man måtte skrive tekst. Så meget mere end et par hilsener blev der ikke plads til.
I Danmark kulminerer trykningen og brugen af postkort i perioden 1905-1930. Kortene blev trykt i brun/hvid, senere sort/hvid, og skulle det være ekstra fint, så blev de enkeltvis håndkoloreret med akvarel. Således også som kortet her.
Det var børne- eller kvindearbejde og særdeles dårligt lønnet og må have været aldeles kedsommeligt. Og de arme malere kendte jo ikke deres motiver.
Historisk Arkiv har et pudsigt kort fra Vedbæk, hvor ejendommen ”Det gule Hjørne” på hjørnet af Engvej og Strandvejen lystigt er blevet malet hvidt. Hvor skulle den arme maler på Nørrebro også vide det fra?
Af og til kunne bestillingerne lyde på: påmal en flagstang og et blafrende dannebrog. Så var der fest!
Næsten alle motiver i postkortenes barndom er kunstigt opstillede. De portrætterede personer er instrueret og placeret, hvilket ofte ses ved, at når kanonfotografen har besøgt en by, er det de samme yndige velklædte børn, der optræder i alle tableauer.
Læs videre i: Bruhn, J. (2012 og 2013): 'Rudersdal på postkort' I og II og
Sørensen, K. (2017): 'Huse i Birkerød Hovedgade'.