Mindre brug af digitale medier er et udmærket greb til at hjælpe med at få vendt udviklingen i de danske skoleelevers faglige niveau. Men det kan slet ikke stå alene og skal understøttes af andre initiativer.
Sådan lyder vurderingen fra Andreas Rasch-Christensen, der er forsknings- og udviklingschef ved VIA University College, og som sidder i styregruppen for det danske Pisa-konsortium.
- Jeg er ikke uenig i, at det digitale har accelereret en udvikling. Det er uheldigt, at vi ligger helt i toppen i forhold til elevernes skærmforbrug.
- Vi skal have ændret på den balance. Men det kan ikke være det eneste greb, vi tager i anvendelse, siger han.
Resultaterne af den seneste Pisa-undersøgelse blev offentliggjort tirsdag. Den viste, at danske skoleelever aldrig har klaret sig dårligere i læsning, matematik og naturfag.
Det har fået politikere til igen at lufte krav om aldersgrænser for sociale medier og forbud mod mobiltelefoner.
Senere torsdag holder regeringstoppen et pressemøde i Statsministeriet på baggrund af resultaterne i Pisa-undersøgelsen.
Ifølge Andreas Rasch-Christensen har den digitale udvikling påvirket forudsætningerne for såvel elever som lærere. Man får sine input meget hurtigt og fra mange forskellige kanaler.
- Det udfordrer koncentrationen, og det udfordrer også lærerens autoritet. I selve skolen fylder skærmene mere. Det betyder også, at man kæmper med koncentration og motivation.
- Det er en udviklingstendens, som måske ikke er hovedforklaringen, men det har accelereret nogle ting, siger han.
Andreas Rasch-Christensen peger på, at andre udfordringer i skolerne for eksempel er, at der er flere opgaver end tidligere, og at der er mangel på uddannede lærere.
- Det er en stor udfordring, fordi lærerne og lærernes kvalifikationer er det vigtigste for elevernes faglige udvikling, siger han.
Direkte adspurgt siger forsknings- og udviklingschefen, at også den omfattende nedlukning af skolerne i årene med covid-19 fra 2020 er "en medvirkende forklaringsfaktor".
- Ved den seneste Pisa-undersøgelse (i 2023, red.) tror jeg, at vi tillagde det lidt større vægt end nu.
- Nu vil jeg sige, at det er en forklaringsfaktor på linje med en række andre. Men vi kan slet ikke alene forklare det her via corona, siger Andreas Rasch-Christensen.
Han hilser det velkomment, at der allerede er blevet holdt et møde i Undervisningsministeriet, hvor blandt andet Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening var inviteret.
- Det, at man sidder sammen omkring bordet i det lange helhedsorienterede træk, er rigtig positivt, siger han.
RITZAU