Falsk bankmand ringede – kort efter stod en mand i døren

Politiet efterforsker et kontaktbedrageri, hvor en kvinde fra Charlottenlund udleverer værdier til en ukendt mand.

Politiet efterforsker et kontaktbedrageri, hvor en kvinde fra Charlottenlund udleverer værdier til en ukendt mand.

Foto: Presse

En 86-årig kvinde fra Charlottenlund blev udsat for et groft kontaktbedrageri. 

Det skriver Nordsjælland Politi i deres døgn rapport. 

En mand ringede onsdag 9. september omkring kl. 15 og udgav sig for at være fra Nordeas sikkerhedsafdeling.

Manden fortalte kvinden, at nogen var ved at svindle med hendes konti. Mens de talte sammen i telefonen, dukkede en anden mand op på kvindens adresse.

Her fik han den 86-årige til at udlevere en række smykker, kreditkort og sin pinkode, ligesom han fik adgang til hendes netbank.

Gerningsmanden beskrives som dansk af udseende, omkring 180 centimeter høj og tynd med kort, mørkt hår. Han var iført en mørk trøje – muligvis en striktrøje – og mørke bukser.

Politiet har sikret muligt DNA fra kvindens lejlighed og efterforsker sagen. kath

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...