På en generalforsamling har de lokale konservative genvalgt Mette Abildgaard som Rudersdalkredsens konservative folketingskandidat.
Mette Abildgaard har været kredsens kandidat siden 2010. Hun blev valgt til Folketinget første gang ved valget i juni 2015 og har siden repræsenteret kredsen på Christiansborg.
- Jeg har altid været mere til resultater end til ramasjang, og det gør sig stadig gældende efter mere end 10 år i Folketinget. Derfor er jeg også stolt over af at tilhøre et parti, hvor vi er borgerlige stemmer der arbejder, sagde Mette Abildgaard på generalforsamlingen, og hun fortsatte:
- Men tag ikke fejl, jeg kommer også til at give regeringen kamp til stregen, når de eksempelvis vil indføre en ny lusket skattestigning, der rammer nærmest alle danskere ved at fastfryse diverse beløbsgrænser - eller når de vil øge arvebeskatningen.