Hør om fremtiden for de lokale kystvande

De lokale kystvande gisper efter vejret, og iltsvindet rammer nye rekorder hvert år. Få en status på situationen ved et foredrag med Stiig Markager.

De lokale kystvande gisper efter vejret, og iltsvindet rammer nye rekorder hvert år. Få en status på situationen ved et foredrag med Stiig Markager.

Foto: Presse

I den seneste tid har det nu vedtagne lovforslag om landmændenes brug af gødskning været en stor del af mediebilledet, nationalt som lokalt. 

I Danmarks Naturfredningsforening Kalundborg har man udvist rettidig omhu og kan derfor invitere til foredraget 'Er der håb for kystvandene?' med Stiig Markager tirsdag 15. september klokken 19-21 på Skolen ved Herredsåsen i Kalundborg.

Fedtemøg og iltsvind

Stiig Markager er professor i marin biodiversitet og har igennem mange år forsket i vores omgivende farvande og deres stadig ringere tilstand. 

Hans forskning er med til belyse årsagerne til udbredelsen af fedtemøg, iltsvind m.v.

Med over 35 års forskning i ryggen er Stiig Markager en af landets absolut førende stemmer i debatten om landbrug, kvælstof og havets sundhedstilstand. Kom og lyt og stil spørgsmål.

DN Kalundborg

Han vil ved foredraget fortælle om de udfordringer, som de lokale kystvande Sejerøbugten, Kalundborg Fjord og Jammerland Bugt har - og hvordan man imødegår dem. 

De tre kystvande modtager primært udvaskningen af kvælstof fra de dyrkede og gødede arealer i hele vand-oplandet, men rensningsanlæggene bidrager også.

Udfordringer og løsninger

Hvad skal der til, for at man igen kan få livet tilbage i havet - og inden for hvilke tidsperspektiver? Hvilke tiltag må forventes at virke, og hvornår vil man kunne forvente at se en effekt?

Det er nogle af de ting, man kan blive klogere på i foredraget.

"Med over 35 års forskning i ryggen er Stiig Markager en af landets absolut førende stemmer i debatten om landbrug, kvælstof og havets sundhedstilstand. Kom og lyt og stil spørgsmål," lyder opfordringen i en pressemeddelelse fra DN Kalundborg.

Foreningen serverer en øl eller vand i pausen.

Se mere på kalundborg.dn.dk.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...