Mandag 5. oktober klokken 20.00 kan publikum i Snurretoppen opleve DR Big Band og chefdirigent Miho Hazama, når de begynder sæsonen.
Den nye sæson starter med en koncert, hvor de opfører musik fra et nyt album, som Miho Hazama har skrevet specielt til DR Big Band. Albummet udkommer på Edition Records.
Samarbejdet mellem DR Big Band og Miho Hazama begyndte for seks sæsoner siden og har udviklet sig til et musikalsk partnerskab, der har givet både dirigenten og orkestret opmærksomhed på den internationale jazzscene. Sæsonåbningen byder udover nyt materiale på udvalgte værker fra bandets arkiv samt musik fra jubilæet, som markerede 60 år med DR Big Band.
Efter koncertrækken i Danmark drager DR Big Band og Miho Hazama videre til Japan, hvor de for tredje gang optræder på landets jazzscener.