Foredrag om Grønland og stormagtskonkurrence i arktis

Jon Rahbek-Clemmensen er lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet og sektionsleder for Sektion for Strategi og Stormagtskonkurrence.

Jon Rahbek-Clemmensen er lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet og sektionsleder for Sektion for Strategi og Stormagtskonkurrence.

Foto: Presse

Onsdag 23. september klokken 19.30 inviterer Kulturhuset Elværket i Frederikssund til foredrag med lektor og sektionsleder Jon Rahbek-Clemmensen. 

Aftenen sætter fokus på situationen i Grønland og de forandringer, klimaforandringer og stormagters interesser medfører i Arktis og Nordatlanten.

Jon Rahbek-Clemmensen, der er lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet og sektionsleder for Sektion for Strategi og Stormagtskonkurrence, stiller skarpt på de aktuelle spændinger i regionen. Han vil blandt andet fortælle om, hvorfor stormagter som Kina, Rusland og USA involverer sig i området, og hvordan det påvirker Grønland og resten af Rigsfællesskabet. Under foredraget bliver der også sat spørgsmålstegn ved, hvad Donald Trump vil opnå med sin interesse for Grønland, hvad Rusland og Kina søger i Arktis og Nordatlanten, og om der er udsigt til konflikt i polarområderne.

Arrangementet foregår i Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6 i Frederikssund. Billetter kan købes på fufsund.dk eller ved indgangen.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...