En snedig tricktyv udnyttede tirsdag eftermiddag en papirspose til at stjæle fra en 18-årig.
Tyveriet skete på McDonald's på Nybrovej i Gentofte og blev anmeldt klokken 15.46.
Ifølge anmeldelsen henvendte en mand sig til den 18-årige og spurgte efter mad. Under samtalen lagde manden en papirspose oven på den unges telefon - en iPhone 15 Pro. Den 18-årige mistænker, at tyveriet skete i den forbindelse.
Telefonen indeholdt også den 18-åriges kørekort.
Den formodede gerningsmand beskrives som en mand på 25-30 år, omkring 175 centimeter høj og af almindelig bygning. Han talte engelsk og var iført en kasket med skrift, sort jakke og sorte bukser. kath