For Ann-Christina Salquist begyndte interessen for militæret allerede i barndommen. Hun voksede op tæt på øvelsesterrænet i Holstebro, og hendes far var politimand. Alligevel havde hun aldrig planlagt at gøre militæret til sin karriere.

Det ændrede sig, da hun en dag så en reklame for arrangementet ”Officer for en dag”. 

Hun tog toget fra Jylland til Frederiksberg, blandt andet fordi hun kunne få fri fra skole, men oplevelsen endte med at vække hendes interesse.

Hun søgte optagelsesprøven, blev optaget og har været tilknyttet Forsvaret lige siden.

I dag er Ann-Christina Salquist 48 år og reserveofficer i Flyvevåbnet. Hun har blandt andet været udsendt til Afghanistan i 2005 og 2006 og har også været en del af Arktisk Kommando med samfundssikkerhed og beredskab.

Et liv mellem Forsvaret og familien

Livet som reserveofficer har dog ikke altid været nemt at få til at hænge sammen med familielivet. Ann-Christina Salquist er fraskilt og har tre børn. Da børnene var små, var det svært at være væk i længere perioder på grund af øvelser og militære opgaver.

I dag er børnene blevet ældre, og derfor er det blevet lettere for hende at være væk hjemmefra.

Men hendes erfaringer fra Afghanistan har også ændret hendes syn på militære missioner.

Et kulturchok i Afghanistan

Da Ann-Christina Salquist første gang kom til Afghanistan, mødte hun en virkelighed, der var langt hårdere, end hun havde forestillet sig.

Hun fortæller om ekstrem fattigdom og om børn, der levede under meget vanskelige forhold. Det var ikke kun risikoen ved at være soldat, der gjorde indtryk på hende. Det var også følelsen af ikke at kunne hjælpe alle.

- Man kan ikke redde dem alle, er essensen af hendes oplevelse. Derfor måtte hun lære at prioritere, hvem hun kunne hjælpe.

For en dansker fra et velstillet vestligt land var mødet med fattigdommen et voldsomt kulturchok.

Alene i et mandsdomineret miljø

Ann-Christina Salquist var enkeltmandsudsendt i Afghanistan og var derfor ofte alene. Hvor mange andre soldater havde en fast gruppe omkring sig, havde hun ikke den samme tryghed.

Hun fortæller, at hun derfor blev nødt til at finde sin egen måde at navigere i det stærkt mandsdominerede militærmiljø på. En vigtig del af hendes sikkerhed blev et tæt venskab med en mandlig soldat, som fungerede som hendes ”ankerperson” i lejren.

Fra Afghanistan til Arktis

I dag er fokus flyttet tættere på Danmark. Efter flere internationale missioner blev lukket, voksede interessen for Arktis.

Ann-Christina Salquist blev for omkring fem år siden udpeget til Arktis. Siden er området blevet stadig vigtigere på grund af blandt andet øget stormagtsinteresse fra Rusland og Kina samt klimaforandringer.

Når isen smelter, bliver der mulighed for mere skibstrafik gennem området. Det skaber samtidig nye risici og stiller større krav til overvågning og beredskab.

Som reserveofficer bliver Ann-Christina Salquist blandt andet kaldt ”fikseren”.

Hun arbejder med ledelsessikkerhed, presse, kommunikation og planlægning af besøg. Hun bidrager samtidig med sin erfaring fra Forsvaret og er klar til at tage ekstra opgaver, når behovet opstår.

“Soldater bliver bønder i et storpolitisk magtspil”

Ann-Christina Salquist fortæller, at hendes største frustration først for alvor opstod, efter hun kom hjem fra Afghanistan.

Hun oplevede, hvordan soldaternes arbejde i sidste ende blev bestemt af politiske beslutninger langt væk fra selve missionen. Ifølge hende kan soldater ende som brikker i et større politisk spil.

Hun understreger dog, at hun stadig gerne ville gøre en forskel for mennesker i Afghanistan. Problemet er ikke ønsket om at hjælpe, men de politiske rammer omkring missionerne.

Hun mener derfor, at politikere skal tage et større ansvar for de soldater, der bliver sendt ud, både mens de er afsted, og efter de kommer hjem.

Danskerne skal være mentalt forberedte

For Ann-Christina Salquist handler sikkerhed dog ikke kun om soldater og militær. Hun mener, at almindelige danskere også skal være bedre forberedt på kriser.

Det kalder hun 'åndelig oprustning'.

Det betyder ikke, at danskerne skal gå rundt og være bange. I stedet handler det om at være forberedt på situationer som strømsvigt, oversvømmelser, storme, IT-angreb eller problemer med vandforsyningen.

Hun sammenligner det med at gå til eksamen: 

- Jo bedre man har forberedt sig, desto mindre nervøs bliver man, når situationen opstår, siger hun.

Derfor bør familier blandt andet have en plan for, hvad de gør, hvis telefonnettet ikke virker, hvor de kan få vand, og hvordan de kommer i kontakt med hinanden.

Ifølge Ann-Christina Salquist er danskerne stadig for naive omkring, hvor afhængige vi er af strøm, vand, internet og transport.

- Vi skal bare vide, hvad vi gør, hvis det hele pludselig ikke virker, er hendes budskab.

For hende handler beredskab derfor ikke om at frygte fremtiden, men om at være klar til den.