Efter en håbløs skolereform og syv år med en statsminister, der har talt de boglige fag ned under gulvbrædderne, kan det ikke overraske, at danske skoleelever dumper i den seneste PISA-undersøgelse af deres basale færdigheder.
- Denne leder udtrykker Sjællandske Nyheders holdning.
Det er ikke svært at komme med gode råd til, hvordan man kan rette op på det elendige niveau. Ud med skærmene. Ud med inklusion. Ud med vikarer og ud med forældrene. Ind med samtale og øjenkontakt, ind med særlig hjælp til udsatte og svage elever, ind med uddannede lærere og ind med arbejdsro og respekt for faglighed. Det har fagfolk sagt i årevis.
Heldigvis kan de unge mange andre ting, og fremtiden er ikke komplet håbløs for alle, der klarer sig dårligt i skolen. De færreste er færdigbagt som 15-årige, og nogle kan sagtens indhente meget med alderen. Men. Der er ganske enkelt matematiske, sproglige og naturvidenskabelige discipliner, man skal mestre for at kunne begå sig og deltage i samfundet uanset hvilken faglighed, man senere i livet tilegner sig.
De discipliner har man af gode grunde ikke overblik over, når man er barn. Derfor er ansvaret for rammer og pensum de voksnes. Det er især politikerne, dernæst skolelederne og lærerne, der beslutter og vælger, hvad skoletiden fyldes ud med.
I den forbindelse er det værd at huske, hvordan folkeskolen under den forrige socialdemokratiske statsminister blev tvunget igennem en reform i 2013, som lærere og skoleledere skarpt advarede imod. Det er også værd at huske, hvordan den nuværende statsminister ved gentagne lejligheder har talt boglige og akademiske kompetencer ned. ”Løsningerne står ikke i en teoribog. Man skal kigge ud ad vinduet”, som hun sagde i en tale til DSU i 2020. En sætning, hun har gentaget, når hun er blevet spurgt, hvad hendes regering egentlig bygger sine beslutninger på. Sund fornuft, kalder hun det.
Vi har ikke brug for et land fuld af akademikere. Men det er der vist heller ingen risiko for. Faktisk skal vi være heldige, hvis flertallet af de kommende generationer overhovedet kan gennemføre en uddannelse på et acceptabelt niveau.
Problemet er jo, at hvis man vil være elektriker, sygeplejerske eller gymnasielærer, kan man ikke nøjes med sund fornuft eller at kigge ud ad vinduet. Man er nødt til at læse en bog.