Klokken 14.40 tirsdag opstod der en diskussion mellem en 73-årig mand fra lokalområdet og en gruppe unge i to biler ved Brinken i Strøby Egede.
Den Korte Version
- En 73-årig mand fra Strøby diskuterede med unge om hastighed i trafikken.
- Manden forsøgte at åbne bildørene for at tale med de unge.
- Den 73-årige blev skubbet og faldt om på jorden.
- En 19-årig mand fra Hårlev erkendte at have skubbet manden.
- Den 19-årige er sigtet for vold, men nægter sig skyldig.
Manden mente tilsyneladende, at de unge kørte for stærkt og forsøgte at komme i dialog med dem om det ved blandt andet at forsøge at åbne bildørene. På et tidspunkt får han et skub, der gør, at han falder om på jorden.
Politiet fik kontakt til en 19-årig ung mand fra Hårlev, der erkendte, at han havde givet manden et skub. Den 19-årige er nu sigtet for vold, hvilket han nægter.