Mor til tre var med til at samle 770.000 kroner ind til legeheltene - det var hendes motivation

Legeheltene Riders, der er et cykelhold bestående af 20 dedikerede ryttere, har arbejdet hårdt med træning, fundraising og sponsorarbejde. Deres arbejde gør det muligt for Legeheltene at skabe aktive frirum for indlagte og udsatte børn via leg.

Foto: Presse

Iris fra Værløse har spillet en central rolle i en bemærkelsesværdig indsats for Legeheltene, der har sat en ny rekord med en indsamling på 770.000 kroner. 

Legeheltene Riders, der er et cykelhold bestående af 20 dedikerede ryttere, har arbejdet hårdt med træning, fundraising og sponsorarbejde. Deres arbejde gør det muligt for Legeheltene at skabe aktive frirum for indlagte og udsatte børn via leg.

Projektleder hos Børneulykkesfonden, Jakob Gura, udtrykker stor glæde over resultatet:

- At kunne indsamle 770.000 kroner til Legeheltene gør en kæmpe forskel. Det betyder, at vi kan fortsætte arbejdet med at skabe frirum for indlagte og udsatte børn, som de for alvor har brug for i en hverdag med udfordringer. Legeheltene er i dag repræsenteret på mere end 70 afdelinger i Danmark, og vi oplever et stigende behov for indsatsen. Derfor har årets resultat stor betydning, siger projektleder Jakob Gura, i en pressemeddelelse.

Cyklede på tværs af landet

Iris Koenig, holdkaptajn og en af rytterne fra Værløse, var med til at cykle de 600 kilometer på tværs af Danmark. 

- Som mor til tre er Legeheltene en hjertesag for mig. Og som leder inden for klinisk forskning hos Novo Nordisk arbejder jeg hver dag for at gøre en forskel for millioner af mennesker. Derfor har bevæggrunden for at støtte formålet, samt at påtage mig rollen som holdkaptajn, også føltes naturlig, og det var fantastisk at kunne bruge nogle af de samme sider af mig selv på cyklen, som jeg bruger i laboratoriet, siger Iris Koenig.

Undervejs besøgte cykelholdet institutioner som Aalborg Sygehus og Ronald McDonald Huset i Odense, hvor de mødte børn og familier, der nyder godt af Legeheltenes arbejde. Hvert sted overrakte de gaver og kunne se indsamlingsarbejdets betydning på nærmeste hold.

- Som holdkaptajn elsker jeg at motivere, støtte og skabe den energi, der får et team til at lykkes. Og med Legeheltene bliver det pludselig meget konkret – på turen har jeg set med egne øjne, hvilken forskel vores indsats gør for børnene. Det har været en kæmpe motivation og utrolig meningsfuldt, siger Iris Koenig.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...