Narkofund førte til anholdelse og fængsling

Nu har politiet fået overblik over mængden og arten af den narkotika, man tirsdag fandt i Strøby. 

Politiet til stede i villa på Strøby Bygade.

Politiet til stede i villa på Strøby Bygade.

Foto: Signe Ravn

I forbindelse med efterforskningen af det indbrud, der natten til tirsdag den 8. september var i et hus, der er til salg i Strøby, er politiet nu kommet med en opdatering, der handler om den narkotika, der tirsdag blev fundet på en adresse på Strøby Hovedgade. 

Den Korte Version
  • Politiet fandt 350 gram amfetamin og 250 gram hash i Strøby.
  • Ransagningen afslørede også mobiltelefoner, el-værktøj, el-cykler og el-løbehjul.
  • To mænd og en kvinde blev anholdt på adressen i Strøby.
  • To personer blev løsladt, mens to blev sendt til afsoning.
  • Alle fire er sigtet for salg af narko og muligvis indbrud.
Dette resumé er genereret af kunstig intelligens og kvalitetssikret af journalister.

- Vi fik fat i den ene i indbrudssagen, men vores videre efterforskning har ført os frem til adresse på Stevns, hvor vi tirsdag har fundet formodede hælervarer og beslaglagt narkotika. Jeg kan ikke komme nærmere ind på, hvilken type narkotika eller hvor meget, sagde Thomas Kristensen, kommunikationschef hos Midt- og Vestsjællands Politi, tirsdag til Dagbladet.

Dagen derpå melder Midt- og Vestsjællands Politi, at der under ransagningen blev fundet i alt 350 gram amfetamin og 250 gram hash.

Derudover fandt politiet flere mobiltelefoner samt en mængde el-værktøj og flere el-cykler og el-løbehjul. De effekter skal nu undersøges, så det kan afgøres, om der er tale om tyvekoster. 

På adressen traf politiet to mænd og en kvinde, som alle blev anholdt. 

To af de fire blev løsladt efter endt sagsbehandling, men Midt- og Vestsjællands Politi oplyser i døgnrapporten: "... de sidste to blev sendt til afsoning, da de havde et udestående med Danmarks Fængsler". 

På grund af de fund, politiet gjorde på adressen, er alle fire nu sigtet for salg af narko. Den videre efterforskning skal så afgøre, i hvilket omfang, de også skal sikres for indbrud eller tyveri, lyder det fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...