Teater for hele familien i ferien

Fra "Den sandfærdige beretning om de tre små grise".

Fra "Den sandfærdige beretning om de tre små grise".

Foto: Kai Büchner

Teaterforeningen Odsherred byder på en række familieforestillinger i efterårsferien.  Forestillingerne spænder vidt i både form, indhold og målgruppe. 

Mandag den 12. oktober lægges ud med "Pyjamasvenner" for de 2-8-årige. Her kan man opleve en danse- og cirkusforestilling, hvor publikum inviteres ind i en fantasifuld rejse med dyner, drømme og leg.

Tirsdag den 13. oktober kan man opleve "Den sandfærdige beretning om de tre små grise", for de 5-10-årige. Her får vi endelig den usminkede beretning om, hvordan de tre små grise forsøgte at narre den rare og venlige ulv, og om hvordan de to grises uheldige endeligt og den tredje gris’ snu og udspekulerede facon lige siden har sat ulven i et meget dårligt lys.

Fredag den 16. oktober er der besøg fra Louise Schouw Teater, der viser "Kender du hende?", en musikalsk familieforestilling med nyskrevet musik af blandt andre Anne Linnet og Dorthe Gerlach om danske kvinder, der havde modet til at være anderledes.

Lørdag den 17. oktober rundes ferien af med "Cirkel" for for de 21 1/2-6-årige. Den beskrives som en poetisk forestilling for de små og deres voksne, som leger med det cirkulære og de uendelige kredsløb i naturen og i hverdagslivet.

Billetter kan bestilles på Odsherreds Teaters hjemmeside.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...