Fortæller om PH og det nordiske lys

Anders V. Munch fortæller om Poul Henningsen og det særlige, nordiske lys.

Anders V. Munch fortæller om Poul Henningsen og det særlige, nordiske lys.

Foto: Presse

Hvordan former lyset vores måde at leve og opleve rum på?

Om det handler et foredrag af Anders V. Munch, professor ved Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab, Syddansk Universitet, onsdag 30. september på Rungsted Skole.

Han kredser om den danske arkitekt, designer og kulturkritiker Poul Henningsen, bedre kendt som PH, der i 1920'erne revolutionerede vores forståelse af belysning. I en tid præget af skarpt og blændende elektrisk lys udviklede han nye principper for en mere behagelig, nuanceret og menneskelig lyssætning.

Gennem sine kendte lamper arbejdede PH med refleksion, skærme og flere lyskilder, så lyset blev blødt, indirekte og rigt på nuancer. Anders V. Munch sætter PHs ideer ind i en større kunst-, arkitektur- og designhistorisk sammenhæng. Samtidig undersøges, hvordan det særlige nordiske lys  har præget alt fra landskabsmaleri til boligindretning og moderne design.

Det er Folkeuniversitet Hørsholm der står bag, og billetter kan købes på fu-hørsholm.dk.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...