Politiet affyrer varselsskud under aktion nær Ringsted

Politiet har afgivet varselsskud i forbindelse med en politiaktion på en adresse i Slimminge nær Ringsted.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi klokken 00.35 natten til onsdag på meddelelsestjenesten Politi Update.

- Situationen er nu endt med, at en person er anholdt.

- Ingen personer er ramt af skud, og der er ingen fare for de omkringboende, skriver Midt- og Vestsjællands Politi.

Det tilføjes, at politiet har været til stede på adressen de seneste timer.

Det fremgår ikke, hvad sagen drejer sig om.

- Vi kan først komme med yderligere information i morgen tidlig (onsdag morgen, red.), skriver Midt- og Vestsjællands Politi.

RITZAU

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...