Debat: - Kan pengene bruges bare lidt bedre?

Frederiksberg Skole er en varm kartoffel forud for budgetforhandlingerne.

Frederiksberg Skole er en varm kartoffel forud for budgetforhandlingerne.

Foto: Thomas Olsen

Før kommunalvalget sagde Socialdemokratiet, at vi ønskede at udvikle Skolevej på Frederiksberg som kulturhus, at vi ville støtte Lynge-Broby Idrætsforenings (LBI) projekt, der har som mål at udvide hal- og idrætskapaciteten, og at vi ville arbejde for et opdateret kulturhus i Søparken i Ruds Vedby.

Det mener vi faktisk stadig.

Men - ambitionerne om at lave Hus 7 på Frederiksberg Skole til et kombineret skole- og kulturhus kan tage livet af både ønsket om Skolevej som kulturhus og LBI's ambitiøse projekt om udvidelse af idræts- og kulturfaciliteter.

LBI har tydeligt sagt, at de har brug for andet end pæne ord, hvis de frivillige, der lægger rigtig mange kræfter i at udvikle projektet, ikke skal miste pusten.

Andre frivillige kræfter omkring bygningen på Skolevej har så vidt vides ingen ønsker om kulturhus i Hus 7 på Frederiksberg Skole.

Hvor Søparken i Ruds Vedby havner henne i et budget, hvor der i 2027 er sølle 100.000 kr. tilbage at rutte med, før vores anlægsramme er brugt, kan være svært at se.

Før kommunalvalget sagde Socialdemokratiet, at det vigtigste formål med en skole må være at bedrive skole.

Det mener vi faktisk stadig.

Vi tror simpelthen ikke på, at skolelokaler kan fungere fuldt ud lige så godt til kulturelle aktiviteter som et kulturhus. Bare et lille eksempel er, at skolen selvfølgelig vil være i brug til undervisning indtil kl. 14, 15, 16 stykker om eftermiddagen, og mange aktiviteter for ældre medborgere efterspørger lokaler i dagtimerne.

Vi kan nå det endnu.

Vi kan fordele og udvikle over tid.

Vi kan fordele og udvikle i etaper.

På den måde kan de begrænsede midler, vi har, komme flere til gode.

Flere lokale nyheder

Loading...

Nyheder fra Sjælland

Loading...